3. Offentlig el- og varmeforsyning fra Nukissiorfiit

Nukissiorfiit (Grønlands Energiforsyning) er det nationale forsyningsselskab med hensyn til el, vand og varme. Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) varetager imidlertid forsyningen i Narsarsuaq og Kangerlussuaq samt i lufthavnene i Qaarsut, Kulusuk og Nerlerit Inaat.

 

3.1 Elproduktion

Nukissiorfiits elproduktion var på 1.945 TJ i 2020. Det er en stigning på 5,5 pct. i forhold til 2019. Produktionen af el foregår på anlæg i bygder, kraftvarmeanlæg i byerne samt på vandkraftanlæg.

 

På bygdeværkerne og byernes kraftvarmeværker produceres strømmen ved forbrænding af gasolie. El fra disse værker betegnes derfor som oliebaseret.

 

På vandkraftværkerne produceres strømmen ved at lade vandet fra et opdæmmet reservoir falde gennem et antal turbiner under højt tryk. Turbinerne, der drives af det strømmende vand, er forbundet med generatorer i det tilhørende kraftværk, der producerer elektricitet.

 

I 2020 blev 95 TJ produceret på elværker i bygder, 300 TJ på byernes kraftvarmeværker samt 1.550 TJ på vandkraftværkerne. Siden 2009 er den oliebaserede elproduktion faldet til fordel for en større produktion af vandkraft. At produktionen af vandkraft kunne stige skyldtes i første omgang en udvidelse af vandkraftværket i Buksefjorden i 2008 og dernæst ibrugtagningen af de nye vandkraftværker i henholdsvis Sisimiut i 2010 samt Ilulissat i 2012 med fuld produktion fra 2013.

 

Figur 5. Elproduktion fordelt efter produktionsanlæg

Kilde: Nukissiorfiit

 

I 2020 blev 395 TJ svarende til 20,3 pct. af den samlede elproduktion produceret ved forbrænding af gasolie. Vandkraft tegnede sig for 79,7 pct. af elproduktionen. Den vandkraftbaserede elproduktion var på 1.550 TJ i 2020. Det er 5,3 pct. mere end i 2019.

 

Figur 6. Elproduktion fordelt efter anvendt brændsel

 

Kilde: Nukissiorfiit

 

I begyndelsen af 1990’erne var gasolie det helt dominerende brændsel ved produktion af el. Indtil vandkraft blev taget i brug fra 1993 udgjorde gasolie derfor 100 pct. af det samlede brændselsforbrug i Nukissiorfiits elproduktion.

 

Andelen af vandkraftbaseret el er steget jævnt over årene siden vandkraftens indførelse, jf. figur 7. I 2020 udgjorde energi fra vandkraft 64,1 pct. af brændselsforbruget i Nukissiorfiits elproduktion.

 

Figur 7. Brændselsforbrug til elproduktion

 

Kilde: Nukissiorfiit

 

I 2020 afsatte Nukissiorfiit 1.305 TJ el i form af lys, kraft og elvarme inkl. egetforbrug i produktionen. Nukissiorfiits eget forbrug udgjorde 62 TJ, mens 827 TJ lys og kraft blev afsat til kunder. Den samlede afsætning af elvarme var på 417 TJ fordelt på 200 TJ afbrydelig elvarme og 217 TJ fast elvarme.

 

Figur 8. Nukissiorfiits afsætning af el inkl. eget forbrug

Anm.: Nukissiorfiits egetforbrug er estimeret i perioden 2004-2010 pga. delvist manglende oplysninger.

Kilde: Nukissiorfiit

 

Oplysninger om Nukissiorfiits produktion af el herunder brændselsforbrug, produktion fordelt på brændsler, egetforbrug ved produktionen m.m. fremgår af tabel 2 herunder.

 

Tabel 2. Nukissiorfiits elproduktion og forsyning

 

2016

2017

2018

2019

2020

 

TJ

Brændselsforbrug til elproduktion

 

 

 

 

 

Brændselsforbrug i alt .........................

2.295

2.218

2.380

2.319

2.418

Gasolie ......................................

851

820

876

847

868

Vandkraft ....................................

1.443

1.398

1.504

1.472

1.550

Elproduktion fordelt på brændsler

 

 

 

 

 

Elproduktion i alt (brutto)  .......................

1.765

1.720

1.883

1.843

1.945

Gasolie ......................................

322

321

379

371

395

Vandkraft ....................................

1.443

1.398

1.504

1.472

1.550

Elproduktion fordelt på anlæg

 

 

 

 

 

Elproduktion i alt (brutto) .......................

1.765

1.720

1.883

1.843

1.945

Bygdeelværker ................................

88

85

91

89

95

Kraftvarmeværker i byer .........................

234

237

288

282

300

Vandkraftværker ...............................

1.443

1.398

1.504

1.472

1.550

Egetforbrug ved produktionen ...................

53

57

60

55

62

Bygdeelværker ................................

10

14

17

14

17

Kraftvarmeværker i byer .........................

43

43

43

42

45

Elproduktion i alt (netto) ........................

1.712

1.663

1.823

1.788

1.883

Forbrug ved konvertering  .......................

462

411

909

279

362

Distributionstab m.m.  ..........................

106

83

-314

337

277

Endeligt elforbrug .............................

1.143

1.168

1.229

1.172

1.244

 

 

 

 

 

 

Nukissiorfiits samlede afsætning inkl. egetforbrug ...

1.197

1.225

1.289

1.227

1.305

Egetforbrug ..................................

53

57

60

55

62

Afsat som lys og kraft ...........................

764

771

802

791

827

Afsat som elvarme .............................

379

398

427

381

417

Noter: 1) Forbrug af vandkraftbaseret el til produktion af fjernvarme. 2) Bestemmes som forskellen mellem produktion og endeligt forbrug.

Kilde: Nukissiorfiit

 

3.2 Fjernvarmeproduktion

Fjernvarme er varmt vand, der distribueres via et højisoleret rørsystem. Produktionen af fjernvarme sker på et varmeværk, kraftvarmeværk eller forbrændingsanlæg. Den samlede fjernvarmeproduktion er opgjort til 1.039 TJ i 2020. Det er et fald på 6,6 pct. i forhold til 2019. I forhold til 2004 er produktionen af fjernvarme steget 21,4 pct.

 

Figur 9. Fjernvarmeproduktion fordelt efter produktionsanlæg

Anm.: Produktion af fjernvarme består af en oliebaseret produktion på varme- og kraftvarmeværker, restvarme fra elværker, affaldsvarme fra forbrændingsanlæg samt en vandkraftbaseret fjernvarme produceret på elektrokedler. Som følge af manglende oplysninger fra Nukissiorfiit vedr. produktion af vandkraftbaseret fjernvarme i 2004-2008 er den vandkraftbaserede fjernvarmeproduktion i disse år estimeret ud fra den kendte afsatte mængde af vandkraftbaseret fjernvarme tillagt et tab på 16-18 pct. svarende til tabet i perioden 2009-2013.

Kilde: Nukissiorfiit

 

Det største bidrag til fjernvarmeproduktionen kommer fra varme- og kraftvarmeværker, der i 2020 stod for 936 TJ af den producerede fjernvarme svarende til 90,1 pct. af den samlede produktion. De resterende 9,9 pct. svarende til 103 TJ blev produceret på forbrændingsanlæggene.

 

En fordeling af fjernvarmeproduktionen på brændsler viser, at 463 TJ i 2020 svarende til 44,6 pct. blev produceret på varme- og kraftvarmeværker ved forbrænding af gasolie. Forbrænding af affald på forbrændingsanlæggene bidrog med 103 TJ svarende til 9,9 pct. af den samlede fjernvarmeproduktion. Endelig tegnede den vandkraftbaserede fjernvarme sig for 45,5 pct. af produktionen. Den vandkraftbaserede produktion var på 473 TJ i 2020, hvilket er 7,6 pct. mindre end i 2019.

 

Figur 10. Fjernvarmeproduktion fordelt efter anvendt brændsel

 

Kilde: Nukissiorfiit

 

Nukissiorfiit producerede 1.039 TJ fjernvarme i 2020. For at producere denne mængde fjernvarme blev der anvendt et input på 844 TJ. Input kan – som i dette tilfælde – godt være mindre end output. Det skyldes, at en stor del af fjernvarmen er overskudsvarme fra elproduktion, også kaldet restvarme.

 

Produktionen af fjernvarme styres af behovet for varme, der overvejende bestemmes af udendørstemperaturen. Den affaldsbaserede fjernvarme-produktion er forholdsvis stabil på 80-110 TJ, og er da også blot et udtryk for den mængde affaldsvarme, som Nukissiorfiit modtager fra de kommunale forbrændingsanlæg. Den olie- og vandkraftbaserede produktion varierer imidlertid relativt meget fra år til år, som det fremgår af figur 11 herunder.

 

Figur 11. Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion

 

Kilde: Nukissiorfiit

 

Den vandkraftbaserede fjernvarme er udelukkende tilgængelig i vandkraftbyerne Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat, og afhænger af den til rådighed værende el fra vandkraftværkerne. I perioder med utilstrækkeligt vandkraft må der i disse byer suppleres med den oliebaserede fjernvarme. I alle øvrige byer er fjernvarmeproduktionen fuldt ud fossilt baseret på enten affald eller gasolie. Nukissiorfiit sælger ikke vandkraftbaseret fjernvarme i vandkraftbyerne Narsaq og Tasiilaq.

 

Oplysninger om Nukissiorfiits produktion af fjernvarme herunder brændselsforbrug, produktion fordelt på brændsler, egetforbrug ved produktionen m.m. fremgår af tabel 3 herunder.

 

Tabel 3. Nukissiorfiits fjernvarmeproduktion og forsyning

 

2016

2017

2018

2019

2020

 

TJ

Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion

Brændselsforbrug i alt  ..............

777

789

890

835

844

Gasolie  ..........................

221

284

284

217

268

Affaldsvarme  ......................

94

94

101

106

103

Vandkraft  ........................

462

411

506

512

473

Fjernvarmeproduktion fordelt på brændsler

Produktion i alt (brutto)  .............

1.163

1.181

1.183

1.111

1.039

Gasolie  ..........................

607

677

577

494

463

Affaldsvarme  ......................

94

94

101

106

103

Vandkraft  ........................

462

411

506

512

473

Fjernvarmeproduktion fordelt på anlæg

Produktion i alt (brutto) ..............

1.163

1.181

1.183

1.111

1.039

Kraftvarmeværker i byer  ..............

1.069

1.087

1.083

1.006

936

Forbrændingsanlæg  ................

94

94

101

106

103

Egetforbrug ved produktionen  ........

6

7

5

8

6

Produktion i alt (netto) ...............

1.156

1.174

1.178

1.103

1.033

Distributionstab m.m.  ...............

427

425

380

358

241

Endeligt indenlandsk fjernvarmeforbrug  

729

749

799

745

792

 

 

 

 

 

 

Nukissiorfiits samlede afsætning
inkl. egetforbrug
 ...................

736

756

803

754

798

Egetforbrug  .......................

6

7

5

8

6

Afsat som fjernvarme ................

729

749

799

745

792

 

Note: 1) Bestemmes som forskellen mellem nettoproduktion og forbrug.

Kilde: Nukissiorfiit

 

3.3. Samlet offentlig varmeforsyning

Den samlede offentlige varmeforsyning fra Nukissiorfiit består af såvel fjernvarme som elvarme. Vi afrunder derfor dette kapitel om offentlig el og varmeforsyning med et afsnit om den samlede offentlige varmeforsyning fra Nukissiorfiit i form af såvel fjernvarme som elvarme. Desuden klimakorrigeres den samlede varmeproduktion i forhold til et vejrmæssigt normalt år.

 

Behovet for – og dermed – produktionen af varme afhænger som nævnt af udendørstemperaturen i de enkelte år. Af den grund er der en tendens til, at varmere år kræver en lavere produktion, mens koldere år fordrer en højere varmeproduktion. Nukissiorfiits samlede varmeforsyning består af fjern- og elvarme. Begge produkter leveres som en enten fast eller afbrydelig forsyning. Ved en fast varmeforsyning bærer Nukissiorfiit forsyningspligten, mens aftagere af den afbrydelige varmeforsyning har egne backup anlæg til produktion af varme i tilfælde af forsyningssvigt.

 

I figuren herunder vises Nukissiorfiits faktiske og klimakorrigerede varmeproduktion.

 

Figur 12. Faktisk og klimakorrigeret varmeproduktion

 

Kilde: Nukissiorfiit (Faktisk varmeproduktion) og Grønlands Statistik (klimakorrigeret varmeproduktion)

 

I 2020 afsatte Nukissiorfiit 1.214 TJ fjern- og elvarme inkl. egetforbrug. Mens Nukissiorfiits eget forbrug udgjorde 6 TJ, blev 792 TJ afsat som fjernvarme til kunder. Den samlede afsætning af elvarme var på 417 TJ. Heraf blev 200 TJ afsat som afbrydelig elvarme og 217 TJ afsat som fast elvarme.

 

Figur 13. Nukissiorfiits afsætning af varme inkl. eget forbrug

Kilde: Nukissiorfiit